Nissefamilien og deres sorte julekat,
på selveste julenat
gik på loftet flere ture
og blev til sidst eddikesure,
for der var ingen julegrød.
Nu ville de på juledrillerier tage fat
og det den selv samme julenat.
Snaps skulle blive til vand,
bort med den stegte juleand
muggen hver en skive brød
og meget, meget mere
og af uheld mange, mange flere.
Pludselig vågnede familiens gamle bedste
og skreg med et skingrende skrig;
”Her bliver ikke til at julefeste!”
Straks gik hun omgående i krig
med at koge en god gang risengrød,
hvilket fik nisserne og katten til at kikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar